Krudtuglerne 1-3 år

Gymnastik og bevægelse i børnehøjde! Krudtuglerne er et skønt tilbud for børn i alderen 1-3 år og deres forældre.

På Krudtuglerne er der plads til at få brændt en masse krudt af til en times tumletid. Der bliver fart over feltet for alle, når vi skal tumle rundt og bruge vores kroppe sammen hele vinteren. Vi skal op i højderne, vi skal krybe nede, vi skal svinge, vi skal kravle, vi skal synge, vi skal danse og vi skal grine.

Vi vil gøre brug af gymnastikkens fantastiske egenskaber på mange forskellige måder, tilpasset så der er noget til alle de skønne børn, der kommer og er med.

Vi vil udforske alle motorikkens aspekter, finde grænser og opleve masser af succes, når børnene får lov til at boltre sig løs på alle redskaberne! Vi vil få sved på panden, store som små.

Så trænger I forældre til kvalitetstid med jeres barn? Så grib gymnastiktøjet og kom og vær med.

Vi glæder os til at se en masse skønne børn og forældre til gymnastik vinteren over.

Der vil komme en udgift til opvisningstøj/dragt, som aftales på holdet 

Hilsen Ea og Rikke


Tidspunkt

Onsdag kl. 16.30-17.30.

Sted

Gymnastikhallen på Bjerringbro Skole.
Adresse: Koldskær 8, 8850 Bjerringbro.

Periode

Uge 36 2026 - uge 14 2027.

Pris

675,- for hele sæsonen. Vi sender en opkrævning pr. mail i oktober. Det er derfor vigtigt, at du oplyser korrekt mail ved tilmelding.

Gratis holdbillede

Kontingentprisen er inkl. et holdbillede, som vi får taget til en træning i marts måned. Billedet udleveres til sæsonens sidste træning.

4 gratis prøvetræninger

Prøvetræn gratis en hel måned på vores hold - husk blot at tilmelde dig! Så er du sikret en plads, hvis du ønsker at fortsætte efter prøvetimerne.

Krudtuglerne

Solsikkeholdet er for børn og unge med særlige behov, som har brug for andre rammer end et almindeligt gymnastikhold.

Søger I en sjov og aktiv søndagsaktivitet for hele familien? Så kom til Familietons – en formiddag fyldt med leg, bevægelse og hyggeligt samvær,
hvor børn og voksne er aktive sammen.

Er du vild med rytmisk gymnastik, høj puls, bevægelsesglæde og et stærkt fællesskab? Så er GGF Plus holdet for dig.

Er du vild med at danse, bevæge dig til fed musik og have det sjovt? Så er JustDance lige holdet for dig!

Er du klar til masser af spring, udfordringer, fællesskab og sjove træninger? Så er SpringMix holdet for dig!

Er du vild med at springe, bevæge dig og have det sjovt sammen med andre? Så er SpringAmok lige holdet for dig!

Jumping Kidz er et springhold for piger og drenge i 0.-2. klasse, hvor alle kan være med – både dig, der allerede elsker gymnastik, og dig, der har lyst til at prøve spring for første gang.

Rend og Hop er holdet for alle friske piger og drenge, der elsker at være i bevægelse! Her skal vi løbe, hoppe, springe, danse, lege, klatre og selvfølgelig også have lov til at fjolle og grine sammen.