JustDance 3.-6. klasse
Er du vild med at danse, bevæge dig til fed musik og have det sjovt? Så er JustDance lige holdet for dig!
JustDance er for alle piger i 3.-6. klasse – både dig, der elsker at danse derhjemme, og dig, der allerede har prøvet kræfter med dans. Det vigtigste er, at du har lyst til at bevæge dig, lære nye trin og være en del af et fantastisk fællesskab.
Til træningerne danser vi til energifyldt musik, lærer masser af seje moves og arbejder med små serier og koreografier. Samtidig udvikler vi kropsholdning, rytme, udtryk, styrke, smidighed og koordination – alt sammen gennem sjov og inspirerende undervisning.
Vi lægger stor vægt på bevægelsesglæde og fællesskab. Derfor er der altid masser af aktivitet, grin og et legende element i træningen, så alle føler sig trygge og får lyst til at udfordre sig selv.
I løbet af sæsonen samler vi de forskellige sekvenser og koreografier til et flot opvisningsprogram, som vi glæder os til at vise frem ved forårets opvisninger. Programmet tilpasses holdets niveau, så alle får succesoplevelser og bliver en vigtig del af fællesskabet.
Praktisk information
- Der vil være en udgift til opvisningstøj.
- Vi opretter en Facebook-gruppe for forældre, så information og kommunikation gennem sæsonen bliver nem og overskuelig.
Vi glæder os til en sæson fyldt med dans, smil, nye venskaber og masser af danseglæde!
Hilsen instruktørteamet
Smilla Ebert, Zira Horn og Anine Horn
Holdmor: Margit Horn
Tidspunkt
Onsdag kl. 16.30-17.30.
Sted
Hallen, Bjerringbro Gymnasium, P. E. Eriksens Vej 2, 8850 Bjerringbro.
Periode
Uge 36 2026 - uge 14 2027.
Pris
675,- for hele sæsonen. Vi sender opkrævning pr. mail i oktober. Det er derfor vigtigt, at du oplyser korrekt mail ved tilmelding.
Gratis holdbillede
Kontingent-prisen er inkl. et holdbillede. Billedet bliver taget til en træning i marts, og udleveres til sæsonens sidste træning.

4 prøve-træninger
Prøvetræn gratis en hel måned! Husk blot at tilmelde dig, så du er sikret en plads på holdet, hvis du ønsker at fortsætte efter prøvetimerne.
Tilmelding til JustDance
Søg økonomisk støtte til dit barn
HUSK muligheden for at søge støtte til kontingent og dragt.
'Børnenes Ven' er en fond, der yder økonomisk tilskud til børn og unge i Viborg Kommune.
Kontakt bestyrelsen på ggfgym@gmail.com eller via formularen herunder - så hjælper de med at søge støtte til dit barn.
VIGTIG INFO
Vores hold træner ikke på helligdage samt i uge 42 og uge 7.
Ved instruktør-sygdom forsøger vi altid at finde en dygtig afløser. Hvis det ikke lykkes, kan vi blive nødsaget til at aflyse træningen. I så fald vil du få besked på den mail, der er oplyst ved tilmelding.

