Familietons

Søger I en sjov og aktiv søndagsaktivitet for hele familien? Så kom til Familietons – en formiddag fyldt med leg, bevægelse og hyggeligt samvær,
hvor børn og voksne er aktive sammen.

Familietons er for alle børnefamilier, der har lyst til at brænde krudt af, udforske gymnastikkens mange muligheder og skabe gode fælles oplevelser. 

Vi skal tonse og lege, lave gymnastik, hoppe og springe! Børnenes motoriske udvikling bliver udfordret på redskabsbaner, og der er lagt op til, at forældrene er aktive sammen med børnene. 

Familietons er ikke et springhold, men et legende gymnastiktilbud, hvor bevægelsesglæde og fri leg er i centrum. Aktiviteterne er tilpasset, så både små og store kan være med, og der er masser af muligheder for at udfordre sig selv i eget tempo.

Vi starter hver gang med en fælles samling, og herefter er der fri leg i det store springcenter. Vi slutter timen af med at hjælpe hinanden med oprydning. Det er også helt i orden at gå før tid, hvis de mindste bliver trætte undervejs.

Holdet ledes af forskellige uddannede gymnastikinstruktører, som sørger for en tryg, inspirerende og sjov oplevelse for hele familien.

Praktisk information

  • Tilmelding er ikke nødvendig – I møder bare op.
  • Følg GGF på Facebook, så går I ikke glip af information om Familietons.

Vi glæder os til en masse hyggelige søndage med leg, bevægelse og masser af familietid! 

Datoer:
Den 13. september 2026
Den 4. oktober 2026
Den 1. november 2026
Den 6. december 2026
Den 3. januar 2027
Den 7. februar 2027
Den 7. marts 2027
Den 11. april 2027


Tidspunkt

Søndag kl. 09.30-11.00.

Sted

Springcentret, Gudenaadalens Efterskole, Hovedgaden 2, 8860 Ulstrup

Pris

Kr. 30,- pr. gang pr. barn (betales på stedet - kontant eller MobilePay)