Showdance 0.-2. klasse
Elsker du at danse, bevæge dig til musik og have det sjovt? Så er Showdance lige holdet for dig!
Showdance er for alle piger i 0.-2. klasse – både dig, der aldrig har danset før, og dig, der allerede elsker at danse. Det vigtigste er, at du har lyst til at bevæge dig, lære nye trin og være en del af et sjovt og trygt fællesskab.
Til træningerne danser vi til glad og energifyldt musik, hvor vi lærer seje moves, små serier og sjove koreografier. Gennem dansen udvikler vi rytme, kropsholdning, balance, smidighed, styrke og koordination – alt sammen på en legende måde, hvor alle kan være med.
Vi lægger stor vægt på bevægelsesglæde, fantasi og fællesskab. Derfor er der altid masser af aktivitet, leg og grin i træningen, så børnene får lyst til at udforske dansen og oplever succes undervejs.
I løbet af sæsonen samler vi de forskellige danse og sekvenser til et flot opvisningsprogram, som vi glæder os til at vise frem ved forårets opvisninger. Programmet tilpasses børnenes niveau, så alle føler sig trygge og bliver en vigtig del af holdet.
Praktisk information
- Der vil være en udgift til opvisningstøj.
- Vi opretter en Facebook-gruppe for forældre, så information og kommunikation gennem sæsonen bliver nem og overskuelig.
Vi glæder os til en sæson fyldt med dans, musik, smil og masser af bevægelsesglæde!
Hilsen
Ida Mølgård og Vilma Mehlsen
Holdmor: Thea Andersen
Tidspunkt
Onsdag kl. 16.30-17.30.
Sted
Gymnastiksalen, Bjerringbro Gymnasium, P. E. Eriksens Vej 2, 8850 Bjerringbro.
Periode
Uge 36 2026 - uge 14 2027.
Pris
675,- for hele sæsonen. Vi sender opkrævning pr. mail i oktober. Det er derfor vigtigt, at du oplyser korrekt mail ved tilmelding.
Gratis holdbillede
Kontingent-prisen er inkl. et holdbillede. Billedet bliver taget til en træning i marts, og udleveres til sæsonens sidste træning.

4 prøve-træninger
Prøvetræn gratis en hel måned! Husk blot at tilmelde dig, så du er sikret en plads på holdet, hvis du ønsker at fortsætte efter prøvetimerne.
Tilmelding til Showdance
Søg økonomisk støtte til dit barn
HUSK muligheden for at søge støtte til kontingent og dragt.
'Børnenes Ven' er en fond, der yder økonomisk tilskud til børn og unge i Viborg Kommune.
Kontakt bestyrelsen på ggfgym@gmail.com eller via formularen herunder - så hjælper de med at søge støtte til dit barn.
VIGTIG INFO
Vores hold træner ikke på helligdage samt i uge 42 og uge 7.
Ved instruktør-sygdom forsøger vi altid at finde en dygtig afløser. Hvis det ikke lykkes, kan vi blive nødsaget til at aflyse træningen. I så fald vil du få besked på den mail, der er oplyst ved tilmelding.

