Yoga-lates

Yoga-lates - en kombination af yoga og styrketræning og strækøvelser fra pilates.

Yoga-lates er en time for dig, der ønsker det bedste fra yogaens og pilates-verdenen.

Du får øget kropsbevidstheden gennem dynamisk bevægelighedstræning. Selve timen indeholder øvelser, der forbedrer din fleksibilitet og muskelstyrke, men også en bevidst vejrtrækning inspireret fra yoga. Øvelserne udføres i et flow med få pauser, og du vil derfor blive udfordret på din udholdenhed og få sved på panden.

Kort fortalt er pilates en træningsform, der styrker og strækker både store og små muskler i kroppen. Målet er blandt andet at opnå en stærk kernemuskulatur, øget kropsbevidsthed og indre balance.

Træningsformen pilates blev oprindeligt udviklet af Joseph Pilates i starten af 1900-tallet, men er sidenhen blevet videreudviklet og findes i flere variationer i dag. Øvelserne koncentrerer sig om at styrke de muskler, der understøtter rygsøjlen - mave- og rygmuskler. Træningen fokuserer især på at træne de skrå mavemuskler, hvilket giver stabilitet og smidighed og hjælper med at opnå en flad mave.

Timen afsluttes med afspænding så du kan gå fra timen med indre ro og et sind i balance.

Medbring din egen træningsmåtte.

Holdet udbydes i samarbejde med Sport & Fitness - læs mere her. 
Begrænset antal pladser - først til mølle.

Hold-info

Tidspunkt:
Torsdag kl. 18.00-19.00

Sted:
Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter, Vestre Ringvej 7, 8850 Bjerringbro, Loungen

Periode:
Fra uge 2-22 2025

Pris:
Kr. 650,-
Kontingent betales efter prøvetime - brug MobilePay tlf. 89904 eller bankoverførsel, reg. 9381 konto 10190436. Husk at skrive navn og holdnavn ved betaling.

> TILMELD DIG HER

Holdets instruktør

Iveta Madsen