Yoga om formiddagen
Start dagen med ro, nærvær og bevægelse. Formiddagsyoga er et hold for seniorer, der ønsker at styrke kroppen, øge bevægeligheden og skabe mere balance – både fysisk og mentalt.
Gennem blide og effektive yogaøvelser arbejder vi med kroppens styrke, stabilitet, smidighed og balance. Yoga stimulerer kredsløbet, smidiggør leddene og hjælper med at vedligeholde en stærk og velfungerende krop. Samtidig skaber samspillet mellem bevægelse og åndedræt ro i kroppen og giver et mentalt pusterum.
Vi laver øvelser stående, siddende og liggende, og hver træning afsluttes med en behagelig afspænding, så du går hjem med fornyet energi og velvære.
Undervisningen tilpasses deltagernes individuelle forudsætninger, så alle kan være med – uanset erfaring med yoga. Målet er, at du oplever glæden ved bevægelse, øget kropsbevidsthed og får redskaber til at skabe mere ro og balance i hverdagen.
Praktisk information
- Medbring egen yogamåtte og et tæppe til afspænding.
- Holdet udbydes i samarbejde med Sport & Fitness - læs mere her.
- Hvis du er forhindret i at deltage, bedes du sende en SMS til instruktør Lene Røjen på tlf. 22 88 45 30.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en hyggelig og nærværende formiddag med yoga.
Hilsen
Lene Røjen og Katja Thuen
Tidspunkt
Torsdag kl. 08.30-09.30
Sted
Multihallen, Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter, Vestre Ringvej 7, 8850 Bjerringbro.
Periode
Uge 36 2026 - uge 50 2026.
Pris
675,- for sæsonen. Vi sender opkrævning pr. mail. Det er derfor vigtigt, at du oplyser korrekt mail ved tilmelding.

1 prøve-træning
Prøv holdet gratis! Husk blot at tilmelde dig, så du er sikret en plads på holdet, hvis du ønsker at fortsætte efter prøvetimen.
Samarbejde med Sport & Fitness
Vi udbyder spændende holdtilbud sammen med Sport & Fitness - på den måde samler vi instruktør-kræfterne bedst muligt og skaber mere bevægelse.
Tilmelding til Yoga om formiddagen
VIGTIG INFO
Vores hold træner ikke på helligdage samt i uge 42 og uge 7.
Ved instruktør-sygdom forsøger vi altid at finde en dygtig afløser. Hvis det ikke lykkes, kan vi blive nødsaget til at aflyse træningen. I så fald vil du få besked på den mail, der er oplyst ved tilmelding.
