Pump & Power
Vil du blive stærkere, forbedre din kondition og få en effektiv helkropstræning? Så er Pump & Power holdet for dig.
Pump & Power er en alsidig styrketræning, hvor vi arbejder med vægtstang og vægtskiver i kombination med mange gentagelser. Træningsformen styrker hele kroppen, forbedrer muskeludholdenheden og øger både forbrænding og kondition – alt sammen til energifyldt musik, der giver motivation og træningsglæde.
Efter en grundig opvarmning, hvor pulsen kommer godt op, træner vi alle kroppens store muskelgrupper gennem en række effektive øvelser. Du bestemmer selv belastningen ved at vælge den vægt, der passer til dit niveau. Derfor er holdet velegnet til både nybegyndere og erfarne deltagere, som ønsker at udfordre sig selv.
Efterhånden som du bliver stærkere, kan du gradvist øge vægten og mærke, hvordan både styrke, udholdenhed og kropskontrol udvikler sig. Uanset dit udgangspunkt får du en effektiv træning, hvor du bliver udfordret på dine egne præmisser.
På Pump & Power er træningsglæde en vigtig del af oplevelsen. Der bliver lagt stor vægt på at skabe en positiv og motiverende atmosfære, hvor der er plads til både smil, fællesskab og sved på panden.
Praktisk information
- Alt nødvendigt udstyr stilles til rådighed.
- Holdet udbydes i samarbejde med Sport & Fitness - læs mere her.
- Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.
- Ved afbud til træning bedes du sende en SMS til holdleder Lene Røjen på tlf. 22 88 45 30.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til en sæson med masser af energi, styrke og træningsglæde!
Hilsen
Carina Henriksen
Tidspunkt
Tirsdag kl. 18.00-19.00
Sted
Spejlsalen, Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter, Vestre Ringvej 7, 8850 Bjerringbro.
Periode
Uge 36 2026 - uge 50 2026.
Pris
675,- for sæsonen. Vi sender opkrævning pr. mail. Det er derfor vigtigt, at du oplyser korrekt mail ved tilmelding.

1 prøve-træning
Prøv holdet gratis! Husk blot at tilmelde dig, så du er sikret en plads på holdet, hvis du ønsker at fortsætte efter prøvetimen.
Samarbejde med Sport & Fitness
Vi udbyder spændende holdtilbud sammen med Sport & Fitness - på den måde samler vi instruktør-kræfterne bedst muligt og skaber mere bevægelse.
Tilmelding til Pump & Power
VIGTIG INFO
Vores hold træner ikke på helligdage samt i uge 42 og uge 7.
Ved instruktør-sygdom forsøger vi altid at finde en dygtig afløser. Hvis det ikke lykkes, kan vi blive nødsaget til at aflyse træningen. I så fald vil du få besked på den mail, der er oplyst ved tilmelding.
