Hatha yoga
Hatha Yoga er for dig, der ønsker en rolig og nærværende yogapraksis, hvor der er tid til at mærke kroppen, finde ro og skabe balance i både krop og sind.
Vi arbejder i et roligt tempo med klassiske yogastillinger, som kombineres med bevidst åndedræt og dyb afspænding. Øvelserne styrker kroppen, øger smidigheden og forbedrer balancen, samtidig med at spændinger løsnes, og nervesystemet får mulighed for at falde til ro.
Undervisningen giver dig et pusterum fra hverdagens tempo og inviterer til fordybelse, nærvær og øget kropsbevidsthed. Målet er, at du går hjem med en følelse af lethed, fornyet energi og større indre ro.
Holdet er velegnet til både begyndere og let øvede. Øvelserne tilpasses den enkelte, så du kan deltage på dine egne præmisser og udvikle din praksis i dit eget tempo.
Praktisk information
- Medbring egen yogamåtte og et tæppe til afspænding.
- Holdet udbydes i samarbejde med Sport & Fitness - læs mere her.
- Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på måtten. Namaste
Mange hilsner
Anna Götz
Tidspunkt
Onsdag kl. 19.00-20.00
Sted
Pilevejens Festlokaler, Pilevej 16, 8850 Bjerringbro.
Periode
Uge 36 2026 - uge 50 2026.
Pris
675,- for sæsonen. Vi sender opkrævning pr. mail. Det er derfor vigtigt, at du oplyser korrekt mail ved tilmelding.

1 prøve-træning
Prøv holdet gratis! Husk blot at tilmelde dig, så du er sikret en plads på holdet, hvis du ønsker at fortsætte efter prøvetimen.
Samarbejde med Sport & Fitness
Vi udbyder spændende holdtilbud sammen med Sport & Fitness - på den måde samler vi instruktør-kræfterne bedst muligt og skaber mere bevægelse.
Tilmelding til Hatha yoga
VIGTIG INFO
Vores hold træner ikke på helligdage samt i uge 42 og uge 7.
Ved instruktør-sygdom forsøger vi altid at finde en dygtig afløser. Hvis det ikke lykkes, kan vi blive nødsaget til at aflyse træningen. I så fald vil du få besked på den mail, der er oplyst ved tilmelding.
