Rend og hop 4-6 år

Holdet for alle friske piger og drenge, der gerne vil springe, løbe, hoppe, danse, lege og fjolle! 

I løbet af sæsonen skal vi igennem hele motorikmøllen, hvor børnene udfordres i spring, rytmisk gymnastik, dans og leg. Vi tonser derudaf og får sved på panden og står helst ikke for meget stille. Holdet byder på en masse forskellig bevægelse – vi giver den fuld gas på redskabsbaner, vi danser og vi styrker motorikken gennem sjove lege.

’Rend og hop’ er som udgangspunkt et hold, hvor børnene prøver at træne alene. Men hvis du som forælder vurderer, at dit barn får mere ud af træningen, hvis I er sammen, er du meget velkommen på gulvet. Hvis man deltager som forælder, opfordrer vi til, at man er omklædt og klar til at deltage aktivt i timen.

Man kan også melde sig som ’forælder-hjælper’ på holdet og give en hånd med, når der skal laves redskabsbaner osv. Vi vil gerne skabe et aktivt hold med et godt fællesskab. Hvis der er en forælder med på gulvet, må en evt. lillebror eller lillesøster på 3 år også gerne deltage på holdet.

Vores målsætning er at styrke børnenes motorik og kropsbevidsthed gennem gymnastik og leg - og mindst lige så vigtigt: at have det sjovt sammen med vennerne!

Børnene viser, hvad de har lært til forårets opvisning, og der vil derfor komme en lille udgift til opvisningstøj/dragt, som aftales på holdet.

Hvis ønsket og behovet er der, vil der være mulighed for, at børn, der går i Bøgeskovens Børnehus, kan blive hentet i børnehaven og følges med en instruktør over i hallen. Det aftales på holdet efter opstart.

Vi glæder os til at se en masse friske børn :-)

Hilsen instruktør-teamet

Om instruktørerne:
Stine er 35 år, har lavet gymnastik hele sit liv, og har undervist på lokale børne-, junior- og voksenhold. Hun har haft Rend og Hop en del sæsoner. Stine bor i Bjerringbro med mand og tre børn. Til daglig arbejder hun i ejendomsmæglerbranchen.
Sara er 22 år, har altid gået til gymnastik og har trænet hold siden 5. klasse. Sara har været instruktør på Rend og hop-holdet de fire sidste sæsoner. Til daglig er hun kontorelev på Grundfos.
Desuden er der forældre-hjælpere på holdet.

Kontaktinfo:
Stine Torp, tlf. 20244133, stinetorp@gmail.com

Hold-info

Tidspunkt:
Tirsdag kl. 16.30-17.30

Sted:
Bøgeskovskolen, Koldskær 8, 8850 Bjerringbro

Periode:
Fra uge 36-12

Pris:
Kr. 600,- 
Kontingent betales efter prøvetime - brug MobilePay tlf. 89904 eller bankoverførsel, reg. 9381 konto 10190436. Husk at skrive navn og holdnavn ved betaling.

(Brug barnets navn samt fødselsdag og forælderens e-mail ved tilmelding)

TILMELD DIG HER - brug barnets navn og fødselsdag

HUSK muligheden for at søge støtte til kontingent/dragt

'Børnenes Ven' er en fond, der yder økonomisk tilskud til børn og unge i Viborg Kommune.
Kontakt bestyrelsen på ggfgym@gmail.com, hvis vi skal søge støtte til dit barn.

Holdets instruktører

Stine Torp

Sara Kruse