Power Q

Er du til rytmisk gymnastik med udfordringer for krop og hjerne, sved på panden og godt humør?

Power Q er holdet for dig som gerne vil have effektiv træning, rytmiske udfordringer og et godt sammenhold. Vi arbejder med mange forskellige genrer og rytmer - så vi runder både flydende svingmusik, lette poptoner og rock.

Vi lægger vægt på en grundig opvarmning med en masse forskellige bevægelses-mønstre og høj intensitet, og bygger træningen op af både sammensatte sekvenser og fysisk træning - og så skal vi have det sjovt :-)

I løbet af sæsonen vil vi arbejde med udtryk, kondition, balance, smidighed, spring over gulv, blødhed og kontraster. Opvisningen vil i høj grad bygge på de sekvenser, vi lærer i løbet af året. Vi vil lave mange små og forskellige sekvenser til træning, som vi bruger til det endelige program sidst på sæsonen. På den måde kan vi bruge mere tid på den egentlige træning, og ikke så meget tid på indlæring af serier og opstillinger, da det vil være kendt stof opvisningsprogrammet hovedsagligt vil bestå af. Der vil komme en udgift til opvisningstøj/dragt, som aftales på holdet.

Alle er velkomne på holdet, og vi vil gerne favne bredt i forhold til gymnasternes niveau og fysik. Derfor vil der være mulighed for at fravælge en del af programmet, og vi byder på ekstra udfordringer til dem, der ønsker det. Der er ligeledes mulighed for at være med en halv sæson. Aldersmæssigt spænder vi mellem ca. 20-60 år.

Vi forventer, at man som gymnast er klar til at give den gas til træningerne og deltage i det sociale på holdet. Vi holder kaffeaften ca. en gang om måneden og hygger os med hinanden :-) Vi holder en weekendtræning i efteråret, som afsluttes med fællesspisning.

Vi glæder os til at udfordre jer og har masser af lækkerier i ærmet :-)

Hilsner fra træner-teamet,
Camilla, Karen og Stine

Om instruktørerne:
Camilla har mange års instruktørerfaring fra både gymnastik- og fitnesshold. Hun har lavet gymnastik hele livet, og elsker bevægelse! Camilla har været instruktør på holdet i flere sæsoner. Til daglig bor hun i Viborg og arbejder som bogholder i Bjerringbro.
Stine har lavet gymnastik hele sit liv, og har undervist på lokale børne-, junior- og voksenhold. Hun har undervist på Power Q siden hun startede holdet i 2007. Stine bor i Bjerringbro med mand og tre børn. Til daglig arbejder hun i ejendomsmæglerbranchen.
Karen har mange års gymnastik- og danse-erfaring samt flere års trænererfaring. Hun har været instruktør på holdet i flere år. Til daglig arbejder Karen som farmakonom på Vejlby Apotek i Århus.

Hold-info

Tidspunkt:
Tirsdag kl. 19.45-21.30

Sted:
Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter, Vestre Ringvej 7, 8850 Bjerringbro, Multihallen

Periode:
Fra uge 36 - 12

Pris:
Kr. 800,-
Kontingent betales efter prøvetime - brug MobilePay tlf. 89904 eller bankoverførsel, reg. 9381 konto 10190436. Husk at skrive navn og holdnavn ved betaling.

TILMELD DIG HER

Holdets instruktører

Camilla Damgaard

Stine Torp

Karen Klausen Balle