Mini-rytme 3.-5. klasse

Kom med til rytmetræning - fyldt med sjov, spas og en masse gymnastik!

På holdet skal vi danse, vi skal lege, vi skal svede og vi skal have det sjovt. Holdet er for alle gymnaster, nye som gamle - der vil være fokus på alle gymnasterne, så de hver især får en god oplevelse med gymnastik. 

I træningen vil pigerne opleve grundtrin, små sekvenser, danse og lege, som alle udføres efter pigernes niveau. Som instruktører, vil vi sætte fokus på, at pigerne kommer til at lære hinanden at kende på kryds og tværs - og kommer til at lære instruktørerne at kende. Vi vil lægge stor vægt på, at pigerne har det sjovt, når de laver gymnastik, derfor vil træningen variere fra gang til gang - dermed bliver det forskellige træninger, som pigerne vil opleve. Vi lover, at der vil være bevægelse hele timen igennem, og instruktørerne er selvfølgelig med pigerne på gulvet. 

Træningen kommer til at foregå på samme tid og samme sted, som GGF Springerne i samme aldersgruppe. Vi laver derfor fælles opvarmning, hvorefter holdene vil gå til hver sin træning, og forberede sig til hver sin opvisning. Opvisningen bliver efter pigernes niveau, og de vil fremføre kendte rutiner og sekvenser. 

Til forældrene vil der blive oprettet en Facebook-gruppe, så kommunikationen bliver god og let. Her vil der komme vigtige meddelelser med hensyn til dragter, træninger og opvisningsdatoer. Der vil komme en udgift til opvisningstøj/dragt, som aftales på holdet.

Vi glæder os rigtig meget til at se og lære pigerne at kende, og vi ser frem til en rigtig god sæson :-)

De bedste hilsner fra instruktørerne 

Om instruktørerne:
Nanna Hedengran Østergaard er 15 år og bor til dagligt i Bjerringbro. Hun går i 9. Klasse på Bøgeskovskolen, og har altid dyrket gymnastik. Selv går hun til gymnastik og har trænet børn i sidste sæson.
Maja Hedengran Østergaard er 19 år gammel, og bor til dagligt i Bjerringbro. Hun har lige færdiggjort gymnasiet, og holder derfor et sabbatår, hvor hvor gymnastikken vil være i centrum. Maja har dyrket elitegymnastik i Silkeborg gennem mange år, og gymnastikken har altid fyldt meget.

Hold-info

Tidspunkt:
Torsdag kl. 17.00-18.30

Sted:
Bøgeskovskolen, Koldskær 8, 8850 Bjerringbro

Periode:
Fra uge 36 - 13

Pris:
Kr. 700,-
Kontingent betales efter prøvetime - brug MobilePay tlf. 89904 eller bankoverførsel, reg. 9381 konto 10190436. Husk at skrive navn og holdnavn ved betaling.

(Brug barnets navn samt fødselsdag og forælderens e-mail ved tilmelding)

TILMELD DIG HER - brug barnets navn og fødselsdag

Holdets instruktører

Maja Hedengran Østergaard

Nanna Hedengran Østergaard